Nicole Kidman skal spille hovedrollen i Oliver Hirschbiegels (“Der Undergang”) genindspilning af sci-fi gyseren “Invasion of the Body Snatchers”, som første gang blev lavet af Don Siegel i 1956.

Filmen har manuskript af Dave Kajganich, og handler om Carol (Kidman), der opdager at indbyggerne i en lille by pludselig ikke opfører sig helt som de plejer.

Optagelserne til remaket går i gang til oktober i Baltimore.