Der er godt nyt til alle fans af tegnefilmsskaberne Hanna & Barberas klassiske tegnefilmserier.

Warner Home Video har netop offentliggjort, at de udsender “The Yogi Bear Show – The Complete Series” i et 4-disc “Collector’s Set” på reg. 1, der vil indeholde alle 35 restaurerede og remasterede episoder fra serien.

Serien om bjørnene Yogi og Boo-Boo og Ranger Smith i Jellystone Park var den, der startede Hanna & Barberas succes. Sættet vil bestå af 15 timers solid tegnefilmsunderholdning, og der vil – for hardcore fans – være en del lækkert ekstramateriale at se frem til.

Desuden vil Warner også udsende [url=http://www.tvshowsondvd.com/newsitem.cfm?NewsID=3774]”The Huckleberry Hound Show”[/url] på dvd. Serien med den blå hund med sydstatsaccenten vil blive præsenteret i et 4-disc “Collector’s Set”, der indeholder 26 episoder, som vil omfatte alle 50 tegnefilm med Huckleberry Hound, der i øvrigt var den første serie af sin slags, der vandt en Emmy i kategorien børneprogrammer.

Både “The Yogi Bear Show” og “The Huckleberry Hound Show” vil blive frigivet 15. november og få en ca. pris af $45.