For femte år i træk afholdes den nordiske filmkonkurrence VideoMarathon. Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på at lave den bedste film indenfor en given ramme, både tematisk og tidsmæssigt.
Indenfor 48 timer skal deltagerne optage og klippe deres egen film. Temaet for dette års konkurrence annonceres ved VideoMarathons start. Konkurrencen starter 26. august på Axel Torv i København, og klipningen foregår efterfølgende hos Nordisk Film i Valby.
Filmene, fra de 240 udvalgte deltagere, vurderes af en professionel jury, og vinderen får et 100.000 kr. filmlegat hos Nordisk Film.
Sidste tilmeldingsfrist er mandag 1. august.
