TwitchFilm kan nu fremvise traileren til det kommende kinesiske episke projekt “Seven Swords”, der er produceret, skrevet og instrueret af Tsui Hark.

Filmen er baseret en klassisk fortælling af Liang Yu-Shen og foregår i starten af 1600-tallet, hvor den nye regering erklærer en ubarmhjertig undtagelsestilstand for at forhindre at oprørere udtænker revolutionære planer. Alle der dyrker kampsport skal derfor indlevere deres våben, ellers vil de blive henrettet. Men da det går op for folket, at de nu er i endnu større fare, slår syv usandsynlige helte sig sammen for at redde en landsby fra en blodtørstig generals massakre.

På rollelisten finder man bl.a. Leon Lai, Donnie Yen og Charlie Young. “Seven Swords” får asiatisk premiere 29. juli.