Ifølge TV2 har Rolling Stones-guitaristen Keith Richards nu sagt ja til at medvirke i mindst én af de kommende to fortsættelser til Disneys “Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse” fra 2003, hvor han skal spille faderen til Johnny Depps populære figur, Captain Jack Sparrow.
Depp brugte i sin tid netop Keith Richards som inspiration til sin egen rolle, og har derfor haft ham højt på listen over ønskede medvirkende i pirat-trilogien. På grund af travlhed med sit legendariske rockband så det i første omgang dog ikke ud til at lykkedes, men den aldrende guitarist har altså alligevel fundet tid til projektet.
Næste kapitel i historien, “Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest”, har premiere til næste år.
