Sina er nu klar med traileren til den kommende kinesiske storfilm “The Myth” (“Shen Hua”), der har Jackie Chan i hovedrollen.

Filmen, som er instrueret af Stanley Tong, er flere gange blevet forsinket og ændret, og begyndte som det nu afdøde projekt “Titanium Rain”, som senere blev ændret til “Time Breaker”. Chan har hovedrollen som den moderne arkæolog Jack, der gennem gentagne mystiske drømme bliver sat i forbindelse med et tidligere liv, hvor han var general i Quin dynastiet for over 2000 år siden.

Plakater og billeder fra optagelserne kan desuden ses hos [url=http://www.monkeypeaches.com/themyth.html]Monkeypeaches.com[/url]. På rollelisten finder man desuden Kim Hee-seon, Hugo Weaving, Leung Ka-Fai og Mallika Sherawat.