Som tidligere [url=forum/item/12941/]rapporteret[/url] har en række filmskabere, producere og kritikere hjulpet til med at samle filmlister til Halliwells top 1000, der er skrevet og redigeret af forfatteren John Walker, over alle tiders bedste film, og hos Times Online er det nu muligt at se listen over de første 100 film.

På 1. pladsen over verdens bedste film finder man hverken “[url=/film/den-store-mand]Citizen Kane[/url]” (som må tage til takke med en 6. plads) eller “Casablanca” (der er røget helt ned som nummer 35), men derimod den japanske film “[url=/film/tokyo-story]Tokyo Story[/url]” fra 1953, instrueret af Yasujiro Ozu, om et ældre pars rejse til storbyen for at besøge deres selviske børn.

På 2. pladsen finder man Jean Renoirs “[url=/film/spillets-regler]La Règle du Jeu[/url]” (“Spillets regler”) fra 1939; 3. pladsen går til “[url=/film/lawrence-of-arabia]Lawrence of Arabia[/url]” (1962) og “[url=/film/godfather-the]Godfather[/url]”-trilogien får en 4. plads.

Set med danske øjne kommer Carl Th. Dreyers “[url=/film/jeanne-d-arcs-lidelse-og-doed]La Passion de Jeanne d’Arc[/url]” (1928) ind som nummer 23, og Lars Von Trier får en flot 39. plads over verdens 1000 bedste film med “[url=/film/breaking-the-waves]Breaking the Waves[/url]” (1996).

Halliwells liste vil uden tvivl blive mødt med en del kritik, ikke mindst blandt dem der mener, at netop deres yndlingsfilm mangler på listen. Som John Walker selv [url=http://entertainment.timesonline.co.uk/article/0,,14931-1645922,00.html]påpeger[/url], så er en film som f.eks. “[url=/film/en-verden-udenfor]The Shawshank Redemption[/url]” (der ligger på 2. pladsen over de 250 bedst-ratede film på IMDb) slet ikke kommet ind på top 1000 listen.