Det engelsk filmmagasin Empire har kåret Steven Spielberg til at være verdens bedste instruktør gennem tiderne.
Magasinet har, via en afstemning blandt dets læsere, kåret de bedste instruktører i verden. Flere end 10.000 læsere afgav deres stemmer, og E.T.’s far fik en fornem førsteplads.
Han slog – med få stemmer – den afdøde gysermester Alfred Hitchcock. Bronzemedaljen gik til Martin Scorsese. Stanley Kubrick blev også hyldet for sine film og nåede op på en fjerdeplads.
