Coming Soon kan nu byde på et billedgalleri til den kommende romantiske actionkomedie “Mr. and Mrs. Smith”, der er instrueret af Doug Liman.
Filmen har Brad Pitt og Angelina Jolie i titelrollerne, som det tilsyneladende kedelige forstadsægtepar, der en dag finder ud af, at de hver især er legendariske lejemordere, der arbejder for hver deres hemmelige organisation, hvilket pludselig komplicerer deres ellers trivielle ægteskab.
“Mr. and Mrs. Smith” får premiere 17. juni 2005.
