Johnny Depp skal producere og sandsynligvis også spille hovedrollen i en filmatisering af gonzo-forfatteren Hunter S. Thompsons “The Rum Diaries”, om det vilde liv i Puerto Rico i 1950’erne. Depp har tidligere spillet Thompson i Terry Gilliams “Fear and Loathing in Las Vegas” fra 1998.
Bag kameraet på det nye projekt står Bruce Robinson, som også skal skrive filmens manuskript. Sidste gang Robinson instruerede en film var i 1992 med “Jennifer 8”, men Depp har længe ønsket at arbejde sammen med ham.
Produktionen på “The Rum Diaries” går i gang efter at Depp er færdig med optagelserne til de to “Pirates of The Caribbean” fortsættelser.
