Vækkeuret ringer. Kl. er 6:00. Man tænker: [i]”6:00? Jamen jeg skal jo først møde kl. 9:30?”[/i] Efter et par sekunder går det op for en at det faktisk ikke er en fejl, og at man rent faktisk frivilligt har sat vækkeuret 2 timer før tid. [i]”Nåå ja, vi skal jo have gode billetter til Star Wars!”[/i] Suk – hvad man dog må gennemgå af pinsler for at få gode pladser til den kommende Star Wars film.

Kl. 6:30, ankommer man til Odense banegårdscenter hvor man naivt håber på at blive de første i køen. Men nej. Der er allerede kommet ca. 15 mennesker som pænt har placeret sig foran indgangspartiet, med morgenbrød, kaffe og aviser. Man stiller sig op i [url=http://www.filmz.dk/gfx/pictures/film/star_wars/episode_iii_odense_koe/starwars_koe_odense02.jpg]køen[/url], og kan alligevel knibe et lille skævt smil frem på læben, da der kun få sekunder efter ankommer endnu flere morgenfriske Star Wars fans som tager plads i køen [b]bag ved[/b] en selv.

Kl. 7:00 ankommer et forundret biografpersonale, som træder ind i biografen. De rumsterer derinde i ca. 30 minutter før end glasdørene går op og en glad kø af Star Wars freaks kan træde de ca. 5 meter tættere på billetlugerne. Man tænker naivt: [i]”Så nu skal vi have gode billetter. Der er jo kun 15 i køen foran os. Jubiii.”[/i]. Men igen skuffes man, og må modtage et mentalt knytnæveslag lige i ansigtet, da man hører nummer 1 forrest i køen sige: [i]”Jeg skal have hele række 8,9 og 10″[/i]. Suk.

Da vi ankommer til lugen må vi “nøjes med” billetter på række 12, sæde 14 til 19. [i]”I feel so helpless”[/i].