Tidligere på ugen kunne man erfare, at den amerikanske instruktør Kevin Smith (“Clerks.”, “Chasing Amy”) er sat til at instruere tre afsnit af den kommende “Star Wars” tv-serie. Nu har Smith set den kommende “Star Wars: Episode III – Revenge of the Sith” og anmeldt den på sit website www.viewaskew.com. Der skal dog advares om at Smiths anmeldelse indeholder mange spoilers.
Smith siger, at filmen er [i]”ganske simpelt, pisse fantastisk.”[/i] Endvidere siger han: [i]”Den er så tilfredstillende tragisk, du vil tro, at du ser Othello eller Hamlet.”[/i] Han mener, at George Lucas valgte rigtigt, da han valgte den dystre stemning, som filmen bærer præg af. Af samme grund fraråder Smith børn at se filmen, da mange af scenerne kan virke forstyrrende. Dog indskyder han, at [i]”Dette er Darth Vaders fødsel, vi har med at gøre. De eneste komiske momenter står R2D2 for, og på trods af at de er sjove, er der meget lange mellemrum imellem dem. Dagsordenen er mørk, mørk, mørk.”[/i]
Sidste kapitel i Star Wars sagaen får premiere 19. maj.
