Ved lørdagens prisuddeling af det indiske svar på Oscar’en, der blev afholdt i Atlantic City i et forsøg på at vinde Bollywood international anerkendelse, modtog skuespilleren David Hasselhoff en pris for største internationale stjerne.
Prisen for bedste film, som blev præsenteret af Hasselhoff, gik til “Veer-Zaara” af den indiske veteran-instruktør Yash Chopra, som Hasselhoff kaldte for [i]”Indiens svar på Spielberg”[/i].
Indiens filmindustri er den største i verden, med mere end 1000 producerede film om året, men industrien har haft svært ved at slå igennem i USA og Europa, dels fordi filmene – ikke uberettiget – har ry for at være farverig kitsch med overdrevne helte og skurke og sentimentale sang- og dansenumre.
