På den officielle hjemmeside for “Star Wars”-universet kan man nu se en helt ny musikvideo, “A Hero Falls”, med musik komponeret af John Williams og som indeholder nye klip fra den kommende “Episode III – Sith-fyrsternes hævn”.

Gennem musikken i nummeret følger man Anakins fald til den mørke side og den endelige konfrontation med hans tidligere lærermester og ven, Obi-wan. Williams formår gennem musikken at fange dramaet, forræderiet og spændingen i den kommende films afgørende scener.

“A Hero Falls” er en af 16 lignende musikvideoer, som der er inkluderet på en bonus-dvd, der følger med soundtracket til den ventede film.