Det er nu muligt at se traileren til Joss Whedons “Serenity”, som er en film bygget over hans tv-serie “Firefly”, der kun overlevede en enkelt sæson og som i øjeblikket kan ses på TV2 Zulu.
Filmen, der foregår 500 år ude i fremtiden, handler om Captain Malcolm Reynolds og hans besætning på rumskibet Serenity, der en dag samler to nye passagere op; en ung læge og hans telepatiske søster. Det viser sig dog at parret er flygtninge og pludselig befinder Mal og besætningen sig på flugt fra både den Universelle Alliance og de kannibalistiske Reavers, de frygtelige vildmænd, der huserer udkanten af universet.
I de store roller ses Nathan Fillion, Gina Torres, Alan Tudyk, Morena Baccarin, Jewel Staite og Adam Baldwin.
“Serenity” får amerikansk premiere 30. september.
