Torsdag var der “stormøde” i Japan. De to giganter Toshiba og Sony begyndte officielle forhandlinger om én fremtidig dvd standard frem for to.
Sony har udviklet Blu-ray og Toshiba har udviklet HD-DVD. De to medier har startet en mindre krig i branchen. Producenter af dvd-afspillere og filmselskaber er delt, og man kan ikke blive enig om, hvilket medie man skal bruge. Taberne i dette spil vil blive forbrugerne… som altid.
Men nu er det officielt: Sony og Toshiba er begyndt at tale sammen om at lave de to medier til ét, men intet er dog bestemt. Hvilket af de to, det så skal være, er den største forhindring.
En talsmand for Sony siger at intet er bestemt, men man forsøger at give kunderne den bedste oplevelse, og et samarbejde ville give gode udsigter for fremtidige udviklinger af Blu-ray. En talsmand for Toshiba er enig i at ét medie er bedst for kunderne. Man kigger nu på muligheden for at forene de to standarder og [i]”forene de to standarders seperate styrker til én”[/i], siger en kilde til MSNBC.
Nyheden bliver også dækket af [url=http://www.japantoday.com/e/?content=news&id=334897]Japan Today[/url], der antyder at de amerikanske filmselskaber har bedt om disse samtaler.
