Til trods for at japanske Hideo Miyazaki (“Chihiro og heksene”, “Princess Mononoke”) tidligere har erklæret, at han ville trække sig tilbage, kan den legendariske mesteranimator fortælle, at han rykker frem med sit næste store anime-projekt.
Det næste animationseventyr fra Miyazaki og Studio Ghibli bliver en tilpasning af den kinesiske børnebog “Wo diushile wode xiaonanhai” (“I Lost My Little Boy”), som er skrevet af forfatteren Yishu. Bogen toppede bestseller-listen, da den udkom i Asien.
Bogen handler om drengen Mimi, som lider af en hjertesygdom, og hans mærkelige, men hjertevarme rejser. Efter at han forlader sine venner, møder Mimi en række interessante karakterer, deriblandt en mystisk alf.
Det er historiens uskyldighed, der har fået animationsstudiet til at påbegynde planerne omkring den kommende filmatisering. Det forventes, at filmen vil være klar i japanske biografer allerede i 2006. Miyazakis seneste værk, “Howl’s Moving Castle”, har endnu ikke fået premiere i den vestlige verden.
