74-årige Sean Connery vender nu tilbage til den franchise der for alvor etablerede ham som stjerneskuespiller, da han i 1960’erne spillede rollen som den første James Bond.

Det er dog ikke i filmens verden at Sir Connery får sit 007-comeback, men i videospillets. Den aldrende skotte skal nemlig lægge stemme til spiludgaven af hans anden Bond-film, “From Russia With Love”. Figuren i spillet vil samtidig ligne den unge Connery/Bond fra filmen fra 1963.

Connery udtaler: [i]”Som skuespiller ser jeg dette som en anden måde at udforske den kreative proces… Videospil er en meget populær form for underholdning, og jeg glæder mig til at se hvordan det hele kommer til at hænge sammen.”[/i].