I forbindelse med den store filmindustri-convention ShoWest der blev afholdt i Las Vegas for noget tid siden, kunne 20th Century Fox præsentere en række promoklip fra deres kommende superheltefilm “Fantastic Four”, og det er nu muligt at se denne ShowWest-trailer på filmens officielle hjemmeside.
Traileren er gemt på siden som et “påskeæg”. For at finde frem til den, skal man, når man klikker sig ind på hjemmesiden, først vælge sprog, og når introen har spillet færdig, skal man derefter trykke på “F4” for at komme frem til [url=http://movies.apple.com/movies/fox/fantastic_four/fantastic_4-f4_m320.mov]Von Dooms arkiver[/url].
Siden er desuden blevet opdateret med bl.a. nye billeder af medlemmerne i superheltekvarteten.
“Fantastic Four” er instrueret af Tim Story og får premiere i amerikanske biografer 8. juli.
