Endnu er der ikke blevet afsløret et billede af kæmpeaben Kong i Peter Jacksons kommende stort opsatte genindspilning af den klasssiske monsterfilm, men hos TheOneRing kan man nu se billeder af en række forskelligt merchandise til den kommende film.
Blandt de mange interessante ting, er det muligt at se statuetter og buster af Kong, der giver et godt indtryk af, hvad man kan forvente at se på det store lærred, når den frygtede kæmpeabe endelig toner frem. Desuden kan man se statuetter af nogle af de dinosaurer, man også kommer til at se i filmen.
