I stil med Peter Jacksons “Production Diaries” omkring skabelsen af “King Kong” på [url=http://www.kongisking.net/index.shtml]KongisKing.net[/url], har instruktøren Bryan Singer nu åbnet den officielle Blog for den kommende “Superman”-film på [url=http://www.bluetights.net/]BlueTights.net[/url].
I den første korte video byder Singer velkommen til Sydney i Australien, hvor optagelserne finder sted og det er muligt at få de første glimt fra produktionen. Flere korte videoer vil snart dukke op, mens produktionen skrider fremad.
Den kommende film har Brandon Routh i titelrollen som Manden af Stål og Kevin Spacey som hans nemesis, Lex Luthor. Desuden medvirker Kate Bosworth, Hugh Laurie, Sam Huntington og Kal Penn.
“Superman Returns” får premiere næste sommer.
