Fra Movie-List er det nu muligt at se den nye trailer til George Lucas’ endegyldige afsnit i hans rumeventyr om familien Skywalker og deres bedrifter som jedi-riddere og sith-fyrster.
“Star Wars: Episode III” foregår tre år efter klonkrigene, der begyndte i den forrige film. Vi følger endnu engang Anakin Skywalker (Hayden Christensen), og denne gang hans fald til den Mørke Side. Samtidig må Jedierne stå overfor en ny fjende i form af den grumme General Grievous, separatist-bevægelsens militære leder, og ikke mindst den onde Darth Sidious.
“Sith-fyrsternes Hævn” får verdenspremiere 19. maj.
