Tilbage i november blev det rapporteret, at Fox havde planlagt en fortsættelse til komedien “Mrs. Doubtfire” fra 1993, som atter skulle have Robin Williams i hovedrollen.
Men nu lader det til at Williams ikke længere har lyst til at gentage sin rolle som den sminkede familiefar i den potentielle “Mrs. Doubtfire 2”, som skrives af Bonnie Hunt.
Williams siger: [i]”Nej, det tror jeg nu ikke. Men de forsøger at skrive den. Jeg tror, at hvis [Hunt] kan gøre det, vil det være i orden. Hvis de ikke kan gøre det rigtigt, er det slet ikke værd at gøre.”[/i]
En anden kommende fortsættelse, nemlig den lovede “Rambo IV”, lader nu til at skride fremad. Sylvester Stallone kan kort fortælle om projektets fremskridt til TV Guide.
[i]”Jeg håber på at begynde optagelserne på den næste ‘Rambo’ i september”,[/i] afslørede den aldrende actionstjerne. I år er det 17 år siden, at “Rambo III” fik premiere.
