På siden FreezeDriedMovies er det nu muligt at se fire nye spændende billeder fra George Lucas’ ventede afslutning på “Star Wars”-sagaen, “Sith-fyrsternes hævn”.

“Star Wars: Episode III” foregår tre år efter klonkrigenes begyndelse i den forrige film, “Klonernes Angreb”. Vi følger endnu engang Anakin (Hayden Christensen), og denne gang hans fald til den Mørke Side. Samtidig må Jedierne stå overfor en ny fjende i form af den grumme General Grievous, separatist-bevægelsens militære leder, og ikke mindst den onde Darth Sidious.

“Sith-fyrsternes Hævn” får verdenspremiere 19. maj.