IFilm kan nu præsentere teaseren til filmatiseringen af Phillip K. Dicks science-fiction roman “A Scanner Darkly” fra Warner Independent Pictures og som har Keanu Reeves i hovedrollen.
Scenerne i scifi-filmen er blevet optaget som traditionel live-action film og derpå animeret.
Filmen foregår i fremtiden, hvor undercover-agenter får ændret deres ansigt såvel som identitet. Reeves spiller en af disse agenter, Fred, som har et overforbrug af narkotikaet Substance D, der gør at han udvikler en personlighedssplittelse. Agenten Fred er nu også den notoriske narkohandler Bob.
På rollelisten finder man desuden Robert Downey Jr., Rory Cochrane, Woody Harrelson og Winona Ryder.
“A Scanner Darkly”, som er skrevet og instrueret af Richard Linklater, er sat til at få amerikansk premiere 16. september.
