Det er nu et stykke tid siden, at Warner Bros. lancerede den officielle hjemmeside til deres kommende “Batman Begins”, hvor man kunne se traileren samt billeder fra den ventede film. Men nu har siden fået en grundig opdatering med nyt design.
På siden kan man nu foruden teaseren og traileren også se det nye Superbowl tv-spot, se nogle nye billeder og design fra filmen, læse interviews med bl.a. manuskriptforfatteren David Goyer, og downloade forskellige wallpapers med Gotham Citys kappeklædte hævner.
“Batman Begins” er instrueret af Christopher Nolan og rammer de danske biografer 29. juni.
