Det har tidligere forlydt, at skuespilleren Kevin Costner i håbet om et comeback ville lave en “The Bodyguard 2”, men dette er tilsyneladende ikke den eneste filmfortsættelse som han håber bliver ført ud i livet.
Costner vil nemlig finde buen frem igen og trække i kostumet som Sherwood-skovens beskytter, Robin Hood, i en fortsættelse til sin succesfilm “Robin Hood: Prince of Thieves” fra 1991.
Den Oscar-vindende skuespiller siger, at “Robin Hood : Prince of Thieves 2” vil foregå flere år efter den første film, hvor karaktererne tydeligvis er blevet ældre. [i]”Jeg er lidt ældre – Jeg kunne tage hele historien et skridt længere, hvilket er en idé, som jeg arbejder på i øjeblikket,”[/i] siger han.
Christian Slater, Nick Brimble og Mary Elisabeth Mastrantonios karakterer vil sandsynligvis også være at finde i det kommende projekt, men om skuespillerne også vil være involveret, vil tiden vise.
