På NewsAskew.com kan man nu læse, at Kevin Smith er i gang med at forberede en ny 10 års jubilæums-udgave af hans tredje film “Chasing Amy”.

Handlingen i filmen finder sted i Smiths velkendte Askewniverse, og historien omhandler de to tegneserie-forfattere Holden McNeil (Ben Affleck) og Banky Edwards (Jason Lee). De møder den frække Alyssa Jones (Joey Lauren Adams), og Holden forelsker sig i hende. Problemet er blot at Alyssa viser sig at være lesbisk, til Holdens store fortrydelse, og Bankys store latterudbrud. Mod alle odds udvikler Alyssa og Holden alligevel et forhold, og filmen drejer sig om trekantsdramaet mellem de tre hovedpersoner.

Der er ingen officiel dato sat på udgivelsen endnu, andet end år 2007.