20th Century Fox kan nu præsentere et par nye billeder fra deres kommende computeranimerede film “Robots”.
Filmen foregår i en verden beboet af robotter, og handler om geniet Rodney (Ewan McGregor), som ønsker at gøre robotter i stand til at gøre verden et bedre sted, men det er tilsyneladende lettere sagt end gjort.
“Robots” er instrueret af Carlos Saldanha og Chris Wedge, der også stod bag “Ice Age”, og resten af stemmerne til filmen bliver leveret af bl.a. Robin Williams, Halle Berry, Mel Brooks, Greg Kinnear og Drew Carey.
Filmen er sat til at få dansk premiere til marts.
