Hos Moviefone er det nu muligt at se et klip fra den kommende japanske computeranimerede animefilm “Appleseed”.

Filmen benytter sig af en blanding af motion-capture og den såkaldte “toon-shading”-teknik, hvilket giver tredimensionelle karakterer et todimensionalt tegneserieudseende.

“Appleseed” er baseret på manga-kunstneren Masamune Shirows populære tegneserie og foregår i en højteknologisk fremtidsverden og handler om den kvindelige betjent Deunan og hendes cyborg-partner Briareos.

Det animerede scifi-eventyr får premiere i udvalgte amerikanske biografer 14. januar.