Dimension Films har nu frigivet et par nye høj-opløselige plakater fra Robert Rodriguez og Frank Millers kommende tegneseriefilmatiering “Sin City”.

Blandt de nye katrakterplakater ses Benicio Del Toro som Jackie Boy og Clive Owen som Dwight.

Filmen bruger historien fra tre af Millers tegneserier, “Sin City”, “That Yellow Bastard” og “The Big Fat Kill”, og foregår i syndens by, som er overrendt af kriminelle, korrupte strømere og sexede damer, hvoraf nogle søger hævn, andre forløsning, og nogle begge dele.

På rollelisten finder man blandt andet Bruce Willis som strømeren Hartigan, der skal beskytte stripperen Nancy, spillet af Jessica Alba. Desuden medvirker Mickey Rourke, Jaime King, Brittany Murphy, Christopher Walken og Michael Madsen.