Det forlyder nu, at instruktøren Len Wiseman, der lavede “Underworld”, er blevet tilbudt tjansen om at stå bag kameraet på “Wolverine”, den lovede spin-off film fra “X-Men”-serien.

Det vides dog ikke, om Wiseman takker ja til jobbet hos 20th Century Fox, da han i øjeblikket har travlt med arbejdet på “Underworld 2”, hvis optagelser først er færdige i slutningen af marts.

Manuskriptet til “Wolverine” skal skrives af David Benioff, der også skrev “Troja”.