Hos America Online er det nu muligt at se 10 minutter af den kommende dramakomedie “Spanglish”.
“Spanglish” handler om ægteparret John og Deborah Clasky, som hyrer den mexicanske emigrant Flor som hushjælp. Dette løser en del problemer, men starter så en masse andre.
“Spanglish” er instrueret af James L. Brooks og har Adam Sandler, Tea Leoni og Paz Vega på rollelisten. Filmen får dansk premiere 18. februar.
