I et interview med Now Playing magazine, for at promovere DVD udgivelsen af den kommende Unrated Director’s Cut af “The Chronicles of Riddick”, fortalte instruktør David Twohy om mulighederne for at lave endnu to film i rækken af Riddick historier. Og det stod klart, at eventuelle fortsættelser afhænger meget af hvordan DVD salget af filmen kommer til at køre.

I interviewet siger Twohy, at fortsættelser stadig er en mulighed, men manges øjne hviler tungt på denne DVD udgivelse. Han fortæller endvidere, at de hele tiden vidste hvor historien var på vej hen, men ikke havde det hele nok på plads til at sige, at det helt sikkert ville blive en trilogi. Det kan sagtens ende med flere end tre film.

[i]”… der er visse tråde lagt ud i ‘The Chronicles of Riddick’ til fremtidige film, inklusiv en Shirah karakter, man vil møde i Director’s Cut DVD’en. En karakter der slet ikke var med i biografversionen. Vi snakkede meget om “Underverset” – der er en slags kollision mellem himmel og helvede for Necromonger Imperiet – og hvad det er for noget, og vi ville gerne udforske det… hvis vi havde muligheden for at fortsætte historien ville vi klart gå i den retning,”[/i] siger Twohy.