Det nyeste nummer af magasinet Fangoria kan præsentere det første glimt af den grumme fjende Dracula fra den kommende “Blade: Trinity”, den tredje film om den berygtede vampyrjæger.

Filmen har atter Wesley Snipes i hovedrollen som den sværdsvingende vampyrdræber, og han får denne gang følgeskab af Ryan Reynolds og Jessica Biel, som spiller et par yngre vampyrjægere, der slår sig sammen med Blade, der står overfor en ny grum trussel.

“Blade: Trinity” er instrueret af David Goyer, som også skrev de to første film i serien. Filmen får dansk premiere 7. januar.