Den længe ventede teaser-trailer til det afsluttende kapitel i “Star Wars”-sagaen”, “Episode III”, får inden længe premiere på nettet og i de amerikanske biografer, men allerede nu er det muligt at få et kort glimt af et par scener fra den ventede film.

Acces Hollywood har i et promospot for deres kommende program løftet sløret for et par korte sekunder fra “Revenge of the Sith”, hvor man bl.a. ser Darth Sidious svinge sit lyssværd.

Ydermere slutter tv-spottet af med et kort glimt af en racerscene fra Disney og Pixars kommende computeranimerede komedie “Cars”.