I forbindelse med kåringen af årets filmskurk i det amerikanske filmmagazin TotalFilms, har 10.000 biografgængere valgt at lade titlen tilfalde George W. Bush for hans mindre heldige rolle i Michael Moores omdiskuterede “Fahrenheit 9/11”.
Præsidenten vandt således den tvivlsomme titel over andre grumme filmkarakterer, som f.eks. Leatherface fra “Motorsavsmassakren”, Doctor Otto Ocktavius (Alfred Molina) fra “Spider-Man 2” og Gollum fra “Ringenes Herre”.
Matt Muller, redaktøren for TotalFilms, begrunder: [i]”Han er skrækindjagende i den film. Den berømte scene under et skolebesøg, hvor han bliver informeret om angrebet på Twin Towers og paralyseret bliver siddende, er nok til at skræmme livet af enhver.”[/i]
Desuden er “Fahrenheit 9/11” blevet den størst økonomiske dokumentarfilmssucces nogensinde. Filmen har nu indtjent over 100 millioner dollar.
