Warner Bros. er nu klar med traileren til deres kommende “Ocean’s Twelve”, opfølgeren til genindspilningen af “Ocean’s Eleven” fra 2001.
På rollelisten til filmen finder man atter George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Andy Garcia, Don Cheadle, Julia Roberts og Casey Affleck, der denne gang får følgeskab af Catherine Zeta-Jones
I filmen slår Danny Ocean (Clooney) sig atter sammen med gruppen af tyve og svindlere for endnu et stort kup – denne gang på tre forskellige steder; Rom, Paris og Amsterdam. I Amsterdam skal de bryde ind i Rijksmuseum og have fingre i Rembrandts berømte maleri “Nattevagten”, men casino-ejeren Terry Benedict (Garcia), som gruppen lænsede i Las Vegas, er ude efter hævn.
“Ocean’s Twelve” er instrueret af Steven Soderbergh og får premiere 17. december.
