Pierce Brosnan udtaler sig nu for første gang om hvad der skete da han fandt ud af, at han ikke skulle være James Bond i en 21. film.

51-årige Brosnan fortæller, at “Die Another Day” fra 2002 med sikkerhed var hans definitivt sidste Bond-film: [i]Det er slut, det er slut, det er helt sikkert slut,”[/i] fortalte den irske stjerne for nylig i Nassau, hvor han promoverer sin nye film, “After the Sunset”.

Ifølge Brosnan regnede han med at lave en sidste film i 007-serien efter “Die Another Day”, indtil han en dag blev ringet op af sin agent, som kunne fortælle ham, at filmens producere ville have en yngre skuespiller til at overtage rollen.

[i]”Det var skuffende. Det var overraskende. Og jeg accepterede det efter at have været i chok i 24 timer,”[/i] siger Brosnan, der har en klar favorit til hvem han ønsker skal overtage rollen – som han dog ikke vil afsløre.