20th Century Fox kan nu melde ud, at den tidligere lovede Director’s Cut-udgave af Marvel-filmatiseringen “Daredevil” udkommer 30. november på Region 1.

Den nye version af filmen med Ben Affleck i titelrollen som den blinde helt vil være ca. 20 minutter længere end biografversionen fra sidste år, hvilket vil bringe spilletiden op på 124 minutter.

Ekstramaterialet på “Daredevil: Director’s Cut” vil være en ‘Making of the Director’s Cut’-featurette og et nyt kommentatorspor af instruktøren Mark Steven Johnson og Avi Arad.

Klik på overskriften for at se coveret til udgivelsen.