New Line er nu klar med plakaten til deres actioneventyr “After the Sunset”, som har Salma Hayek, Pierce Brosnan og Woody Harrelson i hovedrollerne.
Filmen, som er instrueret af Brett Ratner (“Rush Hour”, “Red Dragon”), handler om mestertyvene Max og Lola (Brosnan og Hayek), der efter et stort kup er stukket af til troperne for at trække sig tilbage og nyde deres liv. Desværre finder deres fjende fra FBI (Harrelson) frem til dem og er overbevist om, at deres “tilbagetrækken” blot er et skalkeskjul for deres næste store millionkup.
“After the Sunset” er skrevet af Paul Zbyszewski og Craig Rosenberg og får amerikansk premiere 12. november.
Klik på overskriften for at se plakaten.
