Eddie Murphy skal spille med i og eventuelt producere en endnu unavngivet komedie fra DreamWorks, skrevet af Josh Sternin og Jeffrey Ventimilia.

Projektet bliver beskrevet som en western-komedie i stil med Mel Brooks’ “Sheriffen Skyder på det Hele” fra 1974.

Sternin og Ventimilia har desuden skrevet manuskriptet til DreamWorks’ kommende komedie “Surviving Christmas”, der har Ben Affleck på rollelisten, og den romantiske komedie “It’s Not You, It’s Me” for Paramount.

Murphys næste job bliver at medvirke i “Daddy Day Camp”, fortsættelsen til hans komedie “Daddy Day Care”.