Sony Pictures er nu klar med en ny og længere japansk trailer til deres zombiefilmsfortsættelse “Resident Evil: Apocalypse”, der indeholder et par nye klip fra den kommende film.

“Apocalypse” har atter Milla Jovovich i hovedrollen som Alice, der må fortsætte sin kamp mod zombierne i Racoon City, såvel som mod det onde Umbrella Corporation og deres grumme skabning Nemesis. Denne gang får hun bl.a. hjælp fra den hårdtslående Jill Valentine, der spilles af Sienna Guillory.

“Resident Evil: Apocalypse” er instrueret af Alexander Witt og får dansk premiere 17. september.

Klik på overskriften for at se traileren.