Den Oscar-vindende instruktør Sofia Coppola (“Lost in Translation”) skal skrive og instruere filmen “Marie-Antoinette” for Columbia Pictures.

Filmen vil være en stiliseret udgave af den sande historie om den unge dronning af Frankrig, som endte sine dage på guillotinen. Kirsten Dunst skal spille rollen som Marie-Antoinette og Jason Schwartzman kongen Louis XVI.

Coppola siger om projektet: [i]”Jeg har altid elsket historien om Marie-Antoinette og Versailles’ dekadence på randen af revolution… og det faktum, at hun blot var teenager da omstændighederne tvang hende til at spille en afgørende rolle i historien.”[/i]