Så er der fundet en skuespiller til at udfylde rollen som den onde Dr. Doom i 20th Century Fox’ “Fantastic Four”- filmatisering. Rollen er gået til skuespilleren Julian McMahon (“Nip/Tuck”, “Heksene fra Warron Manor”).

Doom, som er en sindssyg videnskabsmand, der gemmer sit arrede ansigt bag en metalmaske, skal op imod superheltekvarteten, der består af Michael Chiklis (Ben Grimm/The Thing), Jessica Alba (Sue Richards/The Invisible Woman), Ioan Gruffudd (Reed Richards/Mr. Fantastic) og Chris Evans (Johnny Storm/The Human Torch).

“Fantastic Four” instrueres af Tim Story efter et manuskript af Simon Kinberg.