Antonio Banderas, som lægger stemme til den charmerende Bestøvlede Kat i “Shrek 2”, fortalte før filmens premiere, at han nok kun ville lave den ene film, men efter at have set filmens succes, har Banderas ændret mening.
Ikke blot har han skrevet under på at medvirke i både “Shrek 3” og “Shrek 4”, men også i en potentiel spin-off-film, hvor den sværdsvingende kat har hovedrollen.
Rygtet vil endvidere vide, at den bestøvlede kat finder sig en kæreste i den næste “Shrek”-film, som atter vil have Mike Myers, Cameron Diaz og Eddie Murphy på rolelisten.
“Shrek 2” får dansk premiere 3. september.
