Robert Englund, som spiller Freddy Krueger i “A Nightmare on Elm Street”-filmene, skal stå i spidsen for en nyt reality-show baseret på den populære filmserie.

I “A Nightmare on Elm Street: Real Nightmares” skal deltagerne konfrontere deres værste mareridt og vil måske få en chance for at overkomme det. Mareridtene vil blive realiseret af et hold af visual effects-folk, ledet af den Oscarvindende Peter Kuran, der bl.a. har arbejdet på “Star Wars” og “X-Men 2”.

Englund siger at han [i]”ser frem til at opdage hvad der gemmer sig i Amerikas mareridt, så jeg kan besøge mine ofre – jeg mener gæster – og finde ud af hvad der får dem til at skrige.”[/i]

Indtil videre har CBS og New Line Television bestilt seks afsnit af “A Nightmare on Elm Street: Real Nightmares”.