Skuespilleren og instruktøren Tomas Villum Jensen er i øjeblikket i gang med at lave en film med titlen “Solkongen”, som har Nikolaj Lie Kaas og Birthe Neumann i hovedrollerne.
Hans næste projekt, “Kampen om Bjørnemose Gods”, vil blive en filmatisering af kosmetolog-dronningen Heidi Sommer og Jens Dinesens forhold og skilsmisse. Skilsmissen blev meget voldsom, da Jens Dinesen blev overfaldet af Heidi Sommers advokat, Hans Åge Jacobsen, som også prøvede at bedøve ham med æter og bortføre ham. Det lykkedes dog Dinesen at slippe væk.
[i]”Det bliver en moderne Morten Korch-film, og jeg kunne godt tænke mig Nicolas Bro i hovedrollen som Jens Dinesen og Charlotte Bircow i rollen som Heidi Sommer,”[/i] siger instruktøren.
