Som noget nyt på filmz.dk vil det i fremtiden være muligt at uddele sine egne kameraer til de anmeldte film – på linie med anmelderen.

Den nye feature kan findes lige under anmeldervurderingen, og man kan her vælge hvor mange kameraer en film fortjener ved at klikke på det pågældende kamera. Synes man fx at en film skal have fire kameraer, klikker man på det fjerde kamera. Vurderingen er ikke bindende og kan til enhver tid laves om.

Under ens egen vurdering kan man se gennemsnittet af brugernes vurdering. Gennemsnittet vil først blive vist når der er minimum fem brugervurderinger.

Bemærk at man skal være oprettet og logget ind som filmz.dk bruger for at benytte den nye feature.