Til november begynder James Cameron at skyde sit næste unavngivne science fiction projekt med de 3D-HD kameraer, som blev udviklet til Titanic-dokumentaren “Ghosts of the Abyss”.
Om sin kommende film siger Cameron: [i]”Den er meget futuristisk, den finder sted i en fjern fremtid, med en masse vild action, fantastiske karakterer og forhåbentlig en følelsesmæssig rejse oveni.”[/i]
Cameron nævner samtidig at han og Dario Scardapane er i gang med at lave et manuskript til en genindspilning af “Fantastic Voyage” fra 1966: [i]”Vi har et godt manuskript, men det kræver stadig nogle omskrivninger.”[/i]
Cameron vil finde en anden instruktør til filmen, men har endnu ikke besluttet om han vil give projektet grønt lys.
